Historien ...

bag projektet starter for langt over 40 år siden.


Min omgang med elektronik har siden da været en berigelse for mig og skulle man have en fornemmelse af, at jeg ”fører mig frem” er det alene i glæde og stolthed over det elektronikken og musikken har givet mig af oplevelser.

Rør afløst af transistorkredsløb med singlesupply og masser af kondensatorer i signalvejen. Det var hverdagen da jeg fandt interesse for elektronikken. Germaniumtransistorer afløst af siliciumtransistorer. Revolutionen hed 2N3055. TO3 RCA udgave med Vce på 60V. Komplementære (PNP/NPN) powertransistorer var endnu ikke almindelig, da jeg første gang tændte for loddekolben.

Jeg var lige blevet konfirmeret og udrustet med en brugt ELTRA 1001 spolebåndoptager. Mono. Med 6W rørforstærker. Elektronikkomponenter. Århus Radiolager i den anden ende af drejeskivetelefonen. Hvad kunne man ønske sig mere? Her startede eventyret.

Bygning af Josty Kit integreret forstærker, FM tunerdelen med rør fra et aflagt B&O TV suppleret med strømforsyning af egen konstruktion og sammenbygget med en Josty Kit stereodekoder. Siden afløst af en Larsholt tuner var en del af starten. Længe inden HFI relæet blev monteret.

Hvorfor ikke bygge det hele selv. Fra grunden, var min tanke. Jeg voksede op på et landbrug i det jyske langt fra alting og mennesker at sparre med. Skolens fysiklokale var fyldt med reagensglas. Elektronik - et ukendt begreb. Musiktimens Tandberg mono spolebåndoptager og ditto højttaler var det tætteste jeg kom til inspiration. Biblioteket blev kilden til viden og jeg brugte det flittigt, selv om jeg måtte vente uger på bøgerne. Udkants Danmark gange uendelig. Længe før begrebet blev en del af ordbogen.

Hjemmebyggede højttalere med enheder fra Peerless og SEAS var en selvfølgelighed. Højttalerledningen – den tynde man også brugte til dørklokkernes ringeapparater - var naturligvis skiftet til lysnetledning. Det lød bedre uanset elektrikeren rystede på hovedet af sådanne tossestreger. Der var da ingen grund til tykkere kabel når spændingen ikke var højere. At det med kun 3,2 ohms højttalerimpedans var strømstyrken og et tilsvarende tykt kabel der var brug for indgik ikke i vurderingen.

Billedet ovenfor til højre. De største fremskridt i mine musikalske oplevelser var at bygge DC koblede forstærkere. Med symmetriske kredsløb og plus/minus strømforsyning. BC239C/309C, BD139/140 i forforstærkerne. MJE2955/3055 transistorer til udgangstrinnene.

Print og transparent film med højfjeldsol ophængt i snore fra loftet til belysning af fotolakken. Kar med jernklorid. Printpladen klar til boring af hullerne. Her blev spiren lagt til det jeg fortsat arbejder med. Mit nuværende projekt.




Når jeg ser tilbage på mine tidlige konstruktioner – den ovenfor viste forforstærker, som den pæne version - ligger oplevelsen i at lave kredsløbene lavimpedansede, som en lille udgangsforstærker.

Dengang skænkede jeg ikke begrebet ”lav impedans” en tanke, som kilden til forbedringen. Jeg lyttede mig blot frem i mangel af instrumenter til at måle andet end frekvensgang. Jeg havde en Josty Kit tonegenerator og et ret præcist Jemco US-110 analogt multimeter. That's it.

Det hele nedfældet med kommentarer i min diagramsamling, som bilag til mit beskedne CV. Om det var derfor Bang & Olufsen afslog min ansøgning om læreplads under henvisning til, at jeg var overkvalificeret – ja, det skrev de sgu – står hen i det uvisse.

Jeg blev omsider økonomisk i stand til at købe en Accuphase forstærker. En E-202 integreret. Af sted til Århus. Udsolgt. Men en C-200 forforstærker til samme pris var på lager. Hjem med den. Accuphase skulle det være! Nu!

Jeg måtte modstræbende erkende at mit lidet smukke forstærkerdesign spillede lige op med Accuphasen, så den blev solgt igen. Jeg har ikke siden ejet en fabriksfremstillet forstærker.

Til gengæld har jeg gennem mit arbejde haft lejlighed til at låne mig frem for hele tiden at sammenligne med mit eget. Afløseren for forforstærkeren øverst til højre (prototype i solidt stålkabinet, ikke vist) har holdt ud til den blev elektronisk totalrenoveret i 2015 og nu afløst af den viste til højre.


Onde tunger påpeger, at jeg er autodidakt og derfor ikke ved noget som helst om elektronik. Så det skal nok gå godt fremover.

Fremtidens unge er bedre stillet …..



Et indblik

.. i hvad jeg ellers har ”haft fingrene i”.

Under arbejdstitlen ”The Steel Sound Project” ses mit bidrag til AUDIOFORM JERN 14 . Delefilteret til den. 24/24 dB Linkwitz Riley med Zobel filter til basenheden samt Zobel og Notchfilter til diskantenheden. Et vanskeligt filter at integrere fysisk i en løbende produktion. Bemærk den tilhørende basenhed med fem skruehuller VIFA NE149W-08.

Vinteren 2013 mødte jeg ophavsmanden til de viste højttalere på min arbejdsplads. Han ville gerne lytte på grejet jeg havde stående. Men uanset hvad jeg spillede og hvad jeg spillede på fastholdt han at hans højttalere var meget bedre. Det kunne jeg selvfølgelig ikke forstå og inden vi afsluttede samtalen var jeg inviteret til at se nærmere på sagen.

Det særprægede design vakte nysgerrighedens interesse og da akustikken det pågældende sted gjorde det vanskeligt for mig at danne mig en brugbar mening fik jeg overdraget to højttalere af tage med hjem til privaten. Mit mantra: ”Livet er for kort til dårlig lyd”. ”Derfor vælger mænd glade kvinder og store højttalere” blev bekræftet endnu engang. Hvilket jeg i pæne vendinger bragte videre til ejeren.

Dårligt var min vurdering læst, før det prompte lød: ”Er det noget du tror du kan gøre noget ved”? Og sådan noget skal man ikke spørge mig om. Selv om jeg i denne situation så, at vejen var ”op ad bakke”. Jeg fik stillet de nødvendige midler til rådighed. I gang med at søge løsninger. Designet og dimensionerne var lagt fast. Og de allerede monterede enheder viste sig særdeles egnede til opgaven. Målet var den evige jagt på den mest naturlige gengivelse. Gerne udført på den enklest mulige måde. Højttalerne skulle sælges med fortjeneste. Det var opgaven.

Resultatet blev særdeles vellydende. Vanskeligheden i produktionen bestod i at samle og montere det omfattende delefilter på kabinettets begrænsede plads. Filterets 17 komponenter delte frekvensområdet mellem bas og diskant ved 1,8kHz med en stejlhed på 24/24dB/oktav. Brug af Zobel og Notch-filter til korrektion enhedernes impedanskurver resulterede i at højttalere summerede lyden fra enhederne, så højttaleren ”forsvandt i lydbilledet”. Som om den ikke eksisterede. Meget lav forvrængning <0,2% THD, 200-12.500Hz var endnu en sidegevinst.

På opfordring forsøgte jeg med simplere filtre uden succes. Det kom igen til at lyde ”af højttaler”. ”Den originale” blev hver gang foretrukket af producenten og inviterede erfarne lyttere. Her slap jeg projektet. De beskrevne prototyper spreder daglig glæde i samspillet med en lille 40kg tung 8” subwoofer og forstærkerne beskrevet allernederst på denne side.






Højttalerens svaghed var manglende basgengivelse, som ikke kunne skjules eller kamufleres af kabinetsresonanser. For dem var der slet ingen af. Så en supplerende del af opgaven var at lave en subwoofer til dem. Først en lille subwoofer med en 8 tommer basenhed i et 40kg tung stålkabinet, som i store rum mangler niveau. Renheden af gengivelsen kan ikke diskuteres. Heller ikke her der kabinetsresonanser overhovedet.

Det manglende niveau fik mig til at opstille et umiddelbart urealistisk forslag til en subwoofer. Hertil havde jeg forinden indkøbt en RCF 18” basenhed. Mine kolleger skulle se en rigtig bashøjttaler i forbindelse med et kursus jeg afholdt for dem. Skæbnen ville at producenten at den lille højttaler ovenfor så basenheden og hørte om min vilde ide. Og sørme så om ikke han kort efter præsenterede mig for et kabinet til den. Nu skal vi have bas! Indkøb af en enhed mere, konstruktion af et elektronisk delefilter og indkøb af en forstærker til at drive de to enheder i isobarisk konfiguration.

En varm sommerdag blev enhederne monteret og frekvensgangen målt uden påvirkning fra et lytterum. ”Lytterummet” erstattet med universet til frekvensmålingen. Tanken var at jeg ville købe kabinettet, men da jeg lyttede til subwooferen i stuen indså jeg at mindre kan gøre det. En orgelkoncert med hele registeret og blot 50W til hver af enhederne fik fantasien til at tænke på faren for sammenstyrtninger. Men overbevisende var det! Så ejermanden til kabinettet købte enhederne og elektronikken.

The Sledgehammer. 2x18” basenheder push/pull isobarisk monteret. 2x1000W vedvarende belastning. Følsomhed 98dB ved 1W.




IC Preamp and SubwooferCrossover og forberedelserne til Low Impedance Drive power amplifier.






Siden har jeg bygget på dette projekt.

LOW IMPEDANCE DRIVE POWER AMPLIFIER. 2X330W / 6,6 Ohm / THD+N <0,1% / Slewrate 150V/uS




LOW IMPEDANCE DRIVE PREAMP VER. 3 / Frequency responce 4-100.000Hz -1dB / THD+N/IMD < 0.05% / Risetime < 1uS/10Vpp